Viby Centret 4-10, 1 sal.

DK-8260 Viby J.

T   8627 1197

M   2032 9471

E   info@2-cv.dk

Flere reklamer med email og SMS



Om godt to uger bliver det lovligt for danske virksomheder at udsende reklamer uopfordret via email, SMS og MMS. Hidtil har det kun været lovligt at distribuere reklamer med elektronisk post til modtagere, der selv har bedt om det.

De nye muligheder for erhvervslivet begynder den 25. juli, når en undtagelse i markedsføringsloven træder i kraft i forlængelse af et EU-direktiv. Dansk Handel & Service (DH&S) har store forventninger til de nye markedsføringsformer.

Her ser man det som et vigtigt fremskridt, at virksomhederne ikke længere behøver et udtrykkeligt samtykke fra deres kunder for at markedsføre sig via elektronisk post.

»Emails, SMS og MMS er oplagte medier til markedsføring. Bare det at kunne sende billeder og lyd til kunderne via email og mobiltelefoner åbner muligheder for spændende direkte markedsføring. Og for modtagerne har reklamerne den fordel, at de kan fjernes med et klik eller et par tryk på en taste,« siger erhvervspolitisk konsulent i DH&S, Lars Bay.

Lette at komme af med »De skal ikke slæbes ud til skralde-spanden, som direkte markedsføring på papir skal. Vi er sikre på, at forbrugere bliver glade for den form for markedsføring. Og vi er overbeviste om, at der kommer en rigtig god markeds-føringskultur med den ny lov. For træder man som virksomhed ved siden af, får man utilfredse kunder, som vælger én fra.«
Kunder skal i øvrigt forstås bredt og kan være forbrugere, erhvervsdrivende eller myndigheder, uanset om kunden er en fysisk eller juridisk person.

Med lovændringen bliver det at sende personlige reklamer til de knap 300.000 danskere, der i øjeblikket står på CPR-registrets såkaldte Robinson-liste over folk, der frabeder sig markedsføringshenvendelser.

Listen blokerer ikke for elektronisk post, for CPR-registret har ikke oplysninger om emailadresser eller telefonnumre.
Står man på Robinson-listen, må man altså selv frabede sig reklamer hos de enkelte virksomheder, når man afgiver sin emailadresse til dem.

Ifølge Forbrugerombudsmanden behøver forbrugerne ikke at frygte at blive overskyllet med elektroniske reklamer. Virksomhederne skal nemlig opfylde en række betingelser, før de må udsende reklamerne. »Lovændringen åbner ikke for spamming, altså at forbrugerne kommer til at modtage store mængder uønskede emails. Der er tale om en forholdsvis snæver undtagelse, som man som forbruger kan leve med,« siger specialkonsulent Peter Fogh Knudsen fra Forbrugerombudsmandens kontor.

Først og fremmest må de kun sende reklame-emails og -SMS'er til folk, som allerede er kunder hos dem. De erhvervsdrivende må kun benytte email-adresser eller mobiltelefonnumre, som de har modtaget i forbindelse med salg af varer eller tjeneste-ydelser til de pågældende kunder efter den 25. juli.

Kunden skal selv have oplyst sin elektroniske adresse i forbindelse med købet, enten i forretningen eller på hjemme-siden, og kunden skal i den forbindelse orienteres om, at adressen vil blive brugt til at sende reklamer.
Kunden skal have mulighed for at sige nej til at oplyse sin elektroniske adresse, og har kunden ikke sagt nej ved købet, skal han eller hun have mulighed for let og gratis at sige nej til flere reklamer fra den pågældende virksomhed.

Samtidig må virksomheden kun reklamere for sine egne produkter - og vel at mærke kun produkter eller tjenesteydelser, der er tilsvarende dem, forbrugeren i forvejen har købt.

Og endelig må de erhvervsdrivende ikke benytte elektronisk adresser, der er oplyst af andre, eller som de på anden måde er kommet i besiddelse af.
Kilde: JP 8. juli 2003 Af PETER F. GAMMELBY

Retur


Medlem af MG50 netværket

Artikler

Websites bedømmes på under ét sekund
Læs mere >>

Mænd oftere på nettet end kvinder
Læs mere >>

Flere reklamer med email og SMS
Læs mere >>